HVAD ER COACHING?

Coaching bliver beskrevet som ‘kunsten at facilitere udvikling, læring og performance hos et andet menneske”. Coaching er baseret på viden fra en række forskellige områder som blandt andet sportspsykologi, uddannelsesvidenskab, positiv psykologi og neuropsykologi. 

 

Coaching består overordnet i at stille de rigtige spørgsmål på de rigtige tidspunkter i den rigtige rækkefølge. Coachens vigtigste opgave er at få dig til at øge din forståelse af dine udfordringer og af, hvordan du arbejder dig hen mod dit mål på en bedre og mere effektiv måde, så du lykkes hurtigere.

Coaching handler om at lytte fokuseret, stille effektive spørgsmål og implementere de koncepter og teknikker, der passer til at løse netop din udfordring og dine mål. 

Coaching giver dig et trygt og tillidsfuldt rum, hvor du frit kan udforske det, du gerne vil lykkes med. Her får du fokuseret støtte til din proces samt feedback og hjælpsomme input til din tankeproces, så du kommer lettere over dine forhindringer og udfordringer, bliver motiveret til at handle på det, der er vigtigt for dig, og kommer hurtigere i mål.

Coachingprocessen er som at have et personligt kompas, der altid viser dig, hvilken vej du skal gå, og hjælper dig med at komme i mål – skridt for skridt.

Hvad er coaching

DET OPNÅR DU MED COACHING

  • Din motivation og glæde ved at gøre det, du gerne vil, øges markant (det gavner din handlekraft!)
  • Du får indsigt i din egentlige udfordring og dig selv som menneske
  • Du får skabt fokus og prioriterer de vigtigste ting 
  • Du sætter konkrete handlinger igang, som passer til dig som person, dit liv og dine ønsker
  • Du tager de rigtige beslutninger (altså dem, der føles rigtige i maven for dig)
  • Du får fortrolige, støttende samtaler med fokus på dig og dine behov.

DU FÅR MEST UD AF COACHING, HVIS…

  • Du er klar til forandring – ellers virker coaching ikke
  • Du er indstillet på at tage 100% ansvar for dine handlinger
  • Du er villig til at træffe nye valg og prøve nye løsninger.

SÅDAN ARBEJDER JEG

Jeg kombinerer coaching med bl.a. rådgivning og skyggearbejde. For mig er det vigtigste, at give dig præcis den hjælp, du har brug for, der, hvor du er, i processen. Det betyder, at jeg bruger coaching, når det giver mening i forhold til dine mål og udfordringer, og jeg bruger andre redskaber, når dét vil give dig mest værdi. Coaching er ikke ALTID det rigtige valg – og det vurderer jeg løbende i sessionerne.

Her kan du læse mere om de 4 redskaber, jeg bruger mest (udover coaching) til at hjælpe dig med at lykkes med det, du gerne vil:

BESLUTNINGSHJULET

Beslutningshjulet © er et effektfuldt værktøj til at give dig det klare overblik til at træffe den helt rigtige beslutning for dig.

Jeg hjælper dig igennem Beslutningshjulets 5 trin og derved får du skabt overblik over muligheder, drømme, visioner, længsler og behov.

Med dette redskab får du den bedste hjælp til at træffe store beslutninger samt finde og fastholde motivationen og din vilje til at handle fokuseret på dit (nye) mål.

SKYGGEARBEJDE

Skyggearbejde handler om at lære at holde af alle sider af dig selv. Det gælder specielt alle de sider af dig selv, du helst vil undvære.

Med dette redskab lærer du, at selv de værste personlige egenskaber gemmer på en gave.

En gave du kan bruge til din fordel.

Det handler om at opnå accept og integrere hele din personlighed istedet for at ville gemme dele af dig selv væk eller være flov over nogle sider ved dig selv.

Det er en af nøglerne til at opnå harmoni og balance indeni dig.

Og så bliver du gladere for at være dig – og styrket til at gøre det, du har brug for.

w

DIN INDRE DIALOG

Alle dine drømme og mål er et resultat af dine indre dialog, dine overbevisninger og måden, du taler til og om dig selv på i tankerne. Tilsammen kan disse mentale konstruktioner enten hjælpe dig eller bremse dig.

Derfor er arbejdet med din indre dialog et vigtigt element for at skabe succeser og varig forandring hos dig.

ADFÆRDSCIRKLEN

Adfærdscirklen © er et værktøj, der hjælper dig med at forstå, hvorfor din adfærd er, som den er.

De resultater, du opnår (eller ikke opnår), opstår af et fastlagt menneskeligt mønster:

Det starter med en tanke.
Tanker aktiverer følelser.
Følelser leder til en bestemt form for adfærd.
Adfærd skaber resultater, som du oplever som positive eller negative.

Hvis du ender i en negativ spiral, vil du begynde at begrænse dig selv.

Med dette værktøj flytter jeg dig fra en negativ spiral til en positiv spiral.

Vil du vide, hvordan du lettere lykkes med dine drømme i arbejdslivet?

Værsgo'! Her er afsløringen af de 6 mest oversete forhindringer, der holder dig fra at lykkes med det, du gerne vil om (og hvad du skal gøre ved dem trin for trin).

Tilmeld dig herunder, så får du både guiden, nyhedsbrevet og et gavekort på 500 kr:

Tak for din tilmelding. Vi ses i din indbakke :)